Beskrivelse af racens opståen

Denne Interessante race blev anerkendt i Frankrig i 1925. Imidlertid må det konstateres at oprindeligt blev Birma katten ikke forædlet gennem Franske katte. Man må tilbage til 1920 for at finde oprindelsen til de første eksemplarer.  Æren for at have indført racen i Frankrig, tilkommer den Amerikanske milliardær Vanderbilt.

Under et krydstogt i det fjerne østen, lykkedes det ham for en meget høj pris, at skaffe sig et par hellige katte, som man siger var stjålet i Lao-Tsung templet af en upålidelig tjener. Kun hunkatten Sita, overlevede den lange hjemrejse. Heldigvis skulle den være moder, og den nedkom med et kuld i Nice. Fra dette kuld at stammer samtlige Birma katte frem til 1940.

Så satte krigen en brat stopper for opdrætternes bestræbelser, og i 1945 stod man praktisk taget atter ved udgangspunktet. Heldigvis var der stadig et par stykker af glimrende afstamning tilbage. Ikke desto mindre skulle der gå tyve år, før opdrætternes anstrengelser resulterede i at man atter kunne beundre Burma's Hellige katte på udstillingerne.

Legenden.

Legenden om Birma katten, hvori fiktion og virkelighed blandes, på den måde man hører i Østens fortællinger, er meget smuk.

Længe før Buddha's ankomst til Jorden, rejstes der i Burma templer indviet til Guden Song-Hio og Gudinden Tsung-Kiang-Kse. Præsterne - Kiithas'erne- tilbragte deres liv i meditation. I det øjeblik de opnåede den evige ekstase, overførtes deres ånd, til en af de hellige katte, som levede på templets område.

Præsterne og kattene, som blev drevet bort af den Brahmanske indflydelse, søgte tilflugt i det Nordlige Indokina, i templet Lao-Tsung. Det var her at en ærværdig præst, en vis blandt de vise, Muh-ha gjorde sig bemærket, og helligede sig gudinden med  safirøjne. Man sagde at hans gyldne skæg, var blevet flettet af guden Song-Hio. Oldingen havde en kat der hed Sinh, denne tjente ham som Orakel, og blev agtet på lige fod med sin herre.

Så en aften da thai'erne, der kom fra Siam, belejrede templet, døde den gamle mand. Man så da  transfigurationsmiraklet foregå for alles øjne: katten Sinh sprang op på sin herres hoved, dens krop der tidligere havde været brun, antog den samme gyldne farve som dens herres skæg. Dens øjne blev safirblå som Gudindens, og dens brune poter fik sokker, hvide som håret den hagede sig fast i. Kattens blik opflammede de andre præster, som derpå jog fjenderne på flugt. Syv dage senere døde Sinh, og man så hundrede Hellige katte komme ud af templet, og alle havde de som ved et mirakel gennemgået samme forvandling som Sinh.

"Ve den som volder en af disse kattes død" Siger Legenden, han skal lide de grusomste kvaler, indtil den sjæl i nød, som han har bragt forstyrrelse i finder ro.

 

Fakta.

Alle der kender en Birma kat vil sige at den er jordens dejligste race. Ikke så flegmatisk som en Perser, og ikke så livlig som en Siameser, men en tiltrækkende venlig og kontaktsøgende social kat. Hengiven overfor sin ejer, og med dens silkeagtige pels, skøn at kærtegne. Med de skønne blå øjne, dejlig at se og med de hvide poter, elegant at skue.

© Kirsten Ulsø Hovedgaden 52 DK-6534 Agerskov.